Udskriv siden

Spar liv og spar penge - samtidig

At ”hastighed dræber” må efterhånden være drønet ind hos alle. Hver gang hastigheden øges med 10%, stiger dødsrisikoen 46%. Altså jo lavere hastighed, jo mindre risiko, sådan er det. Derfor laves der rundkørsler, “bump” og andre hastighedsnedsættende konstruktioner, der føres kampagner og politikontrolleres, og der fotoovervåges. Men paradoksalt nok er vejstykkerne ind imellem forhindringerne i reglen hastighedsfremmende, jævne og indbydende som vandspejlet på en fredfyldt skovsø. Folk kører stærkest på landet hvor der er mest plads, hvor der ikke laves bump, og hvor der også sker flest alvorlige ulykker. I det hele taget bygger vi veje der indbyder til høj hastighed samtidig med at vi indfører regler og foranstaltninger der skal holde hastigheden nede.

En ny hvidbog “Dansk infrastruktur i forfald” er udgivet af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV). Den beskriver vejvedligeholdelsen i Danmark som katastrofalt dårlig, udmaler en række skrækscenarier og opfordrer til øgede investeringer også “af hensyn til komforten” (den ene af de to hovedforfattere er adm. direktør for et stort entreprenørfirma, og en del af de øvrige er selv ansat inden for berørte sektorer).  

Set i international sammenhæng er de danske veje nu slet ikke så ringe, hvilket folk der har kørt forskellige steder på kloden vil kunne bevidne, og der bruges i forvejen store ressourcer på vejvedligeholdelse. Hvad med at man i stedet lod vejene forfalde, bare en lille smule, så bilerne blev nødt til at sætte hastigheden ned? Et hul i vejen virker sikkert lige så godt som en forhøjning. På den måde sparede man penge både til vedligeholdelse og bygning af forhindringer. Og de sparede penge kunne bruges til andre trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger.

Svend Lings

Initiativgruppen “Liv og Trafik”

Ingeniøren den 16. november 2001

Red. 4/1,02