Udskriv siden

Bestyrelsens beretning ved generalforsamlingen den 18. maj 2005

Bestyrelsens arbejde i den forløbne periode
Der har været et par bestyrelsesmøder, men ellers er arbejdet foregået per e-mail. Der har været stor uenighed om forskningens betydning for vores arbejde. Nogle lægger hovedvægten på holdninger, andre på videnskabelig dokumentation. Uenigheden har medført at mange kræfter i den forløbne periode er blevet brugt på diskussion internt i bestyrelsen i stedet for på udadrettede aktiviteter til forbedring af trafiksikkerheden. Nogle nærer mistillid til forskningsresultater "der jo hele tiden skifter", mener derfor at den ene holdning kan være lige så god som den anden og hælder til den anskuelse at videnskabelige spørgsmål ligesom andre diskussionsemner skal afgøres ved afstemning i bestyrelsen, ellers er det udemokratisk. Det vender jeg senere tilbage til (se "Appendix").

Debatindlæg i pressen
To indlæg i Ugeskrift for Læger og et i Søndagsavisen, se www.livogtrafik.dk.
TV: Diskussion med formanden for Færdselssikkerhedskommissionen i TV2s "19 direkte". Deltagelse i et indslag i TV-Fyn om fartsyndere.
Et indlæg i Dansk Transport og Logistiks fagblad om lastvognschaufførers brug af mobiltelefoner.

Høringssvar
1. Udtalelse vedrørende Justitsministeriets udkast til forslag til "Lov om ændring af færdselsloven og pasloven (knallerter, køre- og hviletid og nedsættelse af gebyret for børnepas mv.)"
2. Udtalelse vedrørende "Betænkning om sanktioner for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden. Delbetænkning 1 afgivet af Justitsministeriets udvalg om sanktionsfastsættelse i sager om spiritus- og promillekørsel mv."
I begge tilfælde gik foreningen ind for de foreslåede skærpelser. Foreningen har desuden skrevet et åbent brev til justitsministeren: "Skærp straffen for hastighedskriminalitet". Ministeren har svaret at hun er enig og har sat et udredningsarbejde i gang. Det synes allerede at have fået konsekvenser for domspraksis.

Mødeoplæg
To medlemmer holdt oplæg om lastbilchaufførers mobiltelefoni ved et møde i Dansk Transport og Logistiks sikkerhedsgruppe.

Andre aktiviteter
Et medlem har arbejdet med spørgsmålet om politiets adgang til oplysningerne i de sorte bokse der findes i visse biler og har skrevet til justitsministeren om sagen.

Streamer
Ved sidste generalforsamling vedtog vi at få fremstillet en bagrudestreamer til biler. Forsikringsselskabet ALKA har uden vederlag i samarbejde med bestyrelsen fremstillet en streamer som vil blive udsendt til de medlemmer der ønsker det. Den har foreningens logo og hjemmesideadresse i hvide bogstaver på en klar, farveløs baggrund (forevises).

Liv og Trafik er efter ansøgning optaget som medlem af Rådet for Større Færdselssikkerhed
per oktober 2004. Foreningen deltog for første gang i et møde den 18. april 2005, og som foreningens repræsentant talte formanden for at Rådet i sit arbejde bør lægge større vægt på videnskabelig dokumentation. Når man overvejer at bruge penge på et projekt, skal man altid huske at tænke på "alternativomkostningerne", som er hvad man kunne have fået i stedet for de samme penge, og ville det have været bedre? Hvad virker ikke, hvad virker, hvad virker godt og hvad virker mindre godt? Kun forskning kan give svaret, og jeg foreslog at Rådet for fremtiden arbejder for i kampagnerne at få indbygget en videnskabelig evalueringsdel så man bagefter kan se hvad der er kommet ud af dem, så man kan få ny viden om effekten af forskellige kampagnetyper og for eftertiden kan vælge indsats på et mere rationelt grundlag. Jeg foreslog også Rådet aktivt at arbejde for øgning af bevillingerne til trafikforskning der for ikke længe siden blev skåret drastisk ned.

Fremtidig arbejdsform
Vedtægternes '1 Stk. 3 lyder: "Foreningen går ind for alt hvad der kan øge trafiksikkerheden, men de løsninger der giver mest sikkerhed for pengene, skal prioriteres højest, og der lægges vægt på videnskabelig dokumentation." Det sidste er for mig ikke bare magtpåliggende, men altafgørende. Hvis foreningens holdninger og budskaber ikke baseres på videnskabelig dokumentation, er de ikke bedre end andres og derfor ikke værd at slås for.

De fem tommelfingerregler
Når man vil tilrettelægge sit arbejde og vælge indsatsområder, og når man skal tage stilling til sager der popper op, har man behov for pejlemærker, for tommelfingerregler. Hvad skal man gå efter? Jeg foreslår at vi i bestyrelsen for fremtiden i sådanne situationer begynder med at besvare følgende fem hovedspørgsmål (en hånd med fem tommelfingre):
1) Har emnet relevans på nuværende tidspunkt?
2) Hvor stort er problemet, absolut og relativt?
3) Hvor stor er den mulige nyttevirkning af indsatsen?
4) Hvor meget arbejde ville indsatsen kræve?
5) Hvordan ser det ud med den videnskabelige dokumentation?

Først når i hvert fald disse spørgsmål er besvaret fyldestgørende, har man mulighed for at prioritere arbejdsopgaverne på en fornuftig måde.

De mange interne diskussioner i bestyrelsen tyder på at en vis fornyelse er tiltrængt. Så længe jeg er formand, vil hovedvægten blive lagt på videnskabelig dokumentation. Jeg håber at flertallet i den nye bestyrelse vil have samme holdning, så vi kan få diskussionerne afsluttet og koncentrere os om det der er vores eksistensberettigelse, nemlig at arbejde for trafiksikkerheden.

Svend Lings
formand

Appendix
Formandens personlige betragtninger om forskningen og dens betydning

Som sagt vil jeg gerne benytte lejligheden til at begrunde det grundlæggende krav om videnskabelig dokumentation nærmere.

Mange påstande, der ved første øjekast tager sig besnærende ud og virker indlysende rigtige, viser sig ved nærmere udforskning at være blændværk. I det hele taget fejler mennesket ustandselig, vi "famler i blinde". På den baggrund er videnskabsteori og -metodik langsomt og møjsommeligt udviklet, på grundlag af århundreders smertelige fejltagelser.

Forskningen er ikke fejlfri, langtfra. Naturligvis kan videnskabelig forskning modsige sig selv, ligesom alle andre menneskelige produkter. Den er besværlig og som enhver menneskelig aktivitet fuld af faldgruber. Men den er det mindst ringe vi har. Der er naturligvis både god og dårlig forskning. En seriøs forsker er derfor altid kritisk både over for egne og andres resultater. Den gode forsker tænker at "sådan ser det ud lige nu". Når der foreligger overensstemmende resultater fra flere uafhængige forskere, styrkes værdien, men "sandheden" finder vi aldrig. Derfor bør man kun tale om forskellige grader af "sandsynlighed".

Værdirelativisme giver anledning til synspunkter som "der er delte meninger, ingen kan sige hvem der har ret, så det ene kan være lige så godt som det andet". Hvilket naturligvis er forkert. "Det rigtige" er det der lige nu er bedst dokumenteret og derfor ser ud som det mest sandsynlige. I tråd med denne tankegang skal vi principielt afholde os fra at udtale os om ting der ikke er videnskabeligt undersøgt.

Formålet med forskningsmetodik er at modvirke menneskets tilbøjelighed til "politik og holdninger", så vi kan nærme os virkeligheden. Men det er et problem at mange mener og tror meget fast på et eller andet uden at tage hensyn til den videnskabelige dokumentation der allerede foreligger, eller uden at gide at sætte sig ind i den.

Især trafikdebatten har alt for længe været styret af "politik og holdninger", ikke af saglig information. Det var derfor Liv og Trafik blev dannet, som modvægt, og vi forpligtede os til at arbejde på grundlag af dokumentation og forskningsresultater. Hvilket fremgår af vedtægterne. Hvis vi bare, ligesom alle andre, lod os styre af personlige holdninger uden dokumenteret grundlag, ville vi jo ikke være klogere end de andre, og så kunne vi lige så godt nedlægge foreningen.

Red. 4/1,02