|
Beretning fra Foreningen Liv og Trafiks generalforsamling, fredag den
15. maj 2009 (hos Vejdirektoratet i Middelfart).
Allerførst vil jeg gerne på bestyrelsens vegne sige tak til dig, Lars,
og til din arbejdsplads, Vejdirektoratet, fordi du har gjort det muligt
for os at afholde dette års generalforsamling her i Vejdirektoratets
lokaler.
Liv og Trafik er dybt afhængige af gode mennesker og arbejdspladser, der
beredvilligt stiller mødefaciliteter til vores rådighed. Vi har også i
andre sammenhænge nydt godt af din og Vejdirektoratets imødekommenhed,
og det vil jeg ligeledes gerne takke for.
Når man kigger tilbage på året, der er gået, vil det, der kendetegner
foreningens arbejde mest, være, at vi er kommet et godt skridt videre i
forhold til at få udbredt kendskabet til foreningen. Det at skabe debat
om trafiksikkerhed er netop et af formålene med Foreningen Liv og
Trafik.
Men der er lang vej endnu.
Det sker alene ved et langt, sejt træk. Ved ikke at give op, når en
pressemeddelelse ikke bider på, eller når der ikke kommer svar fra
Folketingets medlemmer.
I året der er gået, har vi flere gange været i medierne. Vi har udsendt
adskillige pressemeddelelser, men vi har i år også fået plads i
medierne, uden vi selv har opsøgt pladsen.
Det sidste skete, da Fyens Stifttidende kontaktede foreningen for at
spørge, om vi ville skrive en kronik til avisen i forbindelse med
avisens fokus på trafiksikkerhed. Det gjorde vi naturligvis gerne, og
kronikken kan findes på
foreningens hjemmeside (”Det skal være trygt” af Tina Bak, formand).
Adspurgt, hvorledes Debatredaktøren var
kommet i tanke om Liv og Trafik i denne
anledning, var svaret, at avisen havde modtaget
en pressemeddelelse fra os, og den havde man
lagt mærke til.
Vi tog for alvor fat, da Marks drabsmand skulle dømmes for at have dræbt
Mark (i et trafikkryds i Århus, mens Mark var på knallertkøreskole).
Selvom der tilsyneladende ikke var nogen fra pressen, der reagerede på
foreningens henvendelse, var den netop ikke spildt, når den gav
anledning til, at medier huskede os senere.
Jeg tror på, at der kun er én vej frem til at blive ”folkets stemme” når
det handler om trafiksikkerhed, og det er en lang, vedholdende vej, hvor
man hele tiden har fokus på emnet, og på at få synliggjort hvad der er
foreningens holdning.
Udover Fyens Stifttidende, er foreningen ligeledes blevet kontaktet af
DR, og formanden er blevet interviewet til Radioavisen, ligesom Urban
for nyligt valgte at citere os, i forbindelse med en artikel avisen
bragte, med titlen ”Hvornår er det med vilje?”. Den sidste kan ligeledes
findes på foreningens hjemmeside.
Det synspunkt, som vi har arbejdet mest ihærdigt for at få gjort
synligt, er ”forventeligt manddrab”.
Når man, som os, er en forholdsvis lille forening, må man arbejde meget
strategisk med pressen.
Derfor er det vigtigt, at foreningen ikke ”markedsfører” alle sine
synspunkter på én gang.
Vi tror på, det er den mest langsigtede strategi for foreningen.
Det er sandsynligvis også grunden til, at eksempelvis Urban fik os i
tankerne, da avisen valgte indfaldsvinklen ”Hvornår er det med vilje?”.
Foreningen har skrevet til Folketingets medlemmer og redegjort for
foreningens holdning i forhold til trafikdrab begået ved overtrædelse af
Færdselsloven.
Ingen af Folketingets medlemmer har responderet på henvendelsen, og Tom
Behnke, som blev valgt som formand for Rådet for Større
Færdselssikkerhed i december 2008, svarede først forleden dag på
henvendelsen, og det var da foreningen skrev til ham i anden
forbindelse, og gav udtryk for undren over, at netop han ikke havde
fundet anledning til at svare. Det gav et svar ca. en uge efter.
Ligeledes har Henning Lyhne, fra bestyrelsen, skrevet til Folketingets
medlemmer, i forlængelse af den skrivelse jeg skrev op til påske, men
heller ikke denne gang reagerede politikerne, som vi kunne have ønsket.
Det var dog henvendelsen til Folketingets medlemmer, der gav anledning
til kontakt fra DR og fra Urban, og da det er sket siden påske, er det
nu med at holde ”gryden i kog”, ved at bruge denne synliggørelse med
kløgt.
Og hvordan gør man så det?
Der er mange veje til at lufte sine synspunkter.
Det har for bestyrelsen hele tiden været væsentligt at sikre en
ordentlig tone, når foreningen har været i medierne. Det vil sige, at vi
ikke udtaler os negativt om nogen, eksempelvis fordi man er uenig med et
menneske. Det kan godt være, det virker mere iøjnefaldende, hvis man
laver en overskrift, hvor nogle bliver hånet enten for deres synspunkt,
eller for dette eller hint de har foretaget sig, eller måske netop ikke
foretaget sig. Men det er ikke vejen frem.
Vi har ikke villet være kendt for ikke at respektere en modstander,
eller for at håne eller nedgøre andre. Vi vil være kendt for de
synspunkter foreningen har.
Det er muligt vejen er længere, men vi tror til gengæld den er mere
langtidsholdbar, og i øvrigt – og det er det vigtigste – er det den vej,
der viser andre mennesker mest respekt.
Vi kan som forening ikke være tjent med at kæmpe for en sag, hvis vi
ikke respekterer vore modstandere.
Bestyrelsen blev i efteråret 2008 inviteret til et
møde med Rådet for Større Færdselssikkerhed
(RFSF).
Vi mødtes med en af RFSF’s projektmedarbejdere, vis opdrag var at mødes
med RFSF’s medlemmer med henblik på en tættere dialog med medlemmerne.
Et udmærket skridt, og ikke mindst et vigtigt signal fra RFSF om, at man
er bevidst om vigtigheden af at være i dialog med medlemmerne.
I februar måned fik vi en henvendelse fra Dansk Vejforening (DV - et
andet medlem af RFSF), hvor vi blev spurgt, om vi kunne støtte et
forslag, som DV ønskede at sende til Justitsministeriet. Forslaget
omhandlede ”konfliktråd” til benyttelse i forbindelse med trafikulykker.
Foreningen støttede og var medunderskriver på henvendelsen til
Justitsministeriet. Det er nu to måneder siden. Der foreligger så vidt
vides ikke noget resultat endnu.
Uanset hvor mange timer man ligger i at arbejde som frivillig for en
sag, som foreningen Liv og Trafiks, vil der altid være opgaver, der ikke
nås.
Således har det naturligvis også været for mig.
Jeg har valgt at prioritere den eksterne kommunikation, og jeg har ikke
haft mulighed for at bruge mere tid på foreningen, end den tid jeg har
brugt.
Til gengæld tror jeg, at den synliggørelse der nu er taget hul på, vil
gøre det nemmere at opbygge en kommunikation med medlemmerne. Der er
noget at fortsætte, og dermed vil der også være noget at berette om.
Tak for nu og god generalforsamling.
På bestyrelsens vegne
Tina Bak
Formand
|