Udskriv siden

Forebyggelse af trafikulykker ved hjælp af trafikdæmpning i afgrænsede områder

Bragt i Ugeskrift for Læger den 8. november 2004
Særtryk kan ikke rekvireres.

Den globale epidemi af drab og skader i trafikken er kun lige begyndt. For tiden dør over 1 million mennesker hvert år ved trafikulykker, og en halv snes millioner pådrager sig permanent invaliditet.
For personer under 40 år er trafikulykker hyppigste dødsårsag, bortset fra HIV. Mange udviklingslande befinder sig på et lavt motoriseringsstadium, og i disse lande kan situationen kun forventes at blive værre. I 1995 var hyppigheden af trafikdrab i Kina lige så stor som i USA, men der var kun 5 køretøjer per 1000 indbyggere i Kina mod 770 køretøjer per 1000 i USA. Det er anslået at trafikulykker i 2020 vil havde bevæget sig fra en niendeplads til en tredjeplads på listen over de vigtigste sundhedsbelastninger målt i invaliditetsjusterede leveår. Effektive strategier til forebyggelse af trafikulykker kan altså få global sundhedsmæssig betydning.
I mange byområder, fx boligområder, forekommer trafikulykker spredt, og i de situationer er den sædvanlige indsats mod sorte pletter ikke egnet. Trafikdæmpende foranstaltninger er derfor foreslået som strategi i stedet. Formålet er at få gennemgående trafik til at køre uden om den slags områder samt at gøre gaderne mere sikre, specielt for "bløde trafikanter". En metaanalyse (1) har vist at sådanne foranstaltninger reducerer antallet af skader med omkring 15 %, men analysen byggede blandt andet på ukontrollerede studier hvor reduktionen kunne skyldes andre samtidige trafikale ændringer.
Sådan indledes et Cochrane-review af Bunn et al (2). De har gennemført et systematisk review af kontrollerede undersøgelser vedrørende virkningen af trafikdæmpende foranstaltninger i afgrænsede områder.
Efter særdeles grundige forklaringer på definitioner, søgestrategi, arbejdsform og inklusionskriterier, refereres indholdet af de artikler der blev medtaget i oversigten. Det drejer sig om 16 kontrollerede "før og efter"-studier fra en række forskellige lande, ingen randomiserede undersøgelser blev opsporet. Da der ikke er nogen accepteret metode til kvalitetsvurdering af "før og efter"-undersøgelser, afstod man fra formel kvalitetsscoring, men når det var muligt, registreredes oplysninger om dataindsamlingsperiodens længde før og efter interventionen, om hvordan interventionsområdet og kontrolområdet matchede samt om kontrolområdets afstand fra interventionsområdet. Alle 16 handlede hovedsagelig om boligområder, ofte beliggende tæt på den centrale kommercielle sektor i en stor by. De trafikdæmpende foranstaltninger bestod i omklassificering af vejene i området med det formål at flytte gennemgående trafik væk fra boligområder og koncentrere dem på veje der klassificeredes som hovedtrafikårer. I alle undersøgelserne traf man desuden andre foranstaltninger såsom aflukning af gader, ombygning af kryds, indførelse af vejbump, forbedring af fodgængerforholdene og anlæggelse af minirundkørsler. Der fremlægges detaljerede oplysninger om de enkelte undersøgelser.
Statistisk er i reviewet benyttet rateratioer: ulykkesratioer før og efter intervention i interventionsområdet divideret med tilsvarende tal for kontrolområdet. Rateratioen angiver således forholdet mellem interventionsområdets ulykkesrate og kontrolområdets, og en rateratio på fx 0,8 svarer til 20 % reduktion af ulykkestallet i forhold til det forventede udregnet på basis af kontrolområdets tal.
En rateratio for alle 16 artikler under ét udregnedes med 95 % konfidensintervaller. For dødsulykker blev det 0.63 (0.14; 2.59), for trafikulykker medførende død eller legemsbeskadigelse 0.89 (0.8; 1.0), for det totale antal trafikulykker 0.95 (0.81; 1.11) og for kollision mellem motorkøretøj og fodgænger 1.0 (0.84; 1.18). Der er altså tendenser i de trafikdæmpende foranstaltningers favør, men statistisk signifikante forbedringer opnåedes ikke. Det kan hænge sammen med de få events som er en generel svaghed ved artiklerne.
Artiklernes resultater undersøgtes for heterogenitet som var signifikant hvad angår både det totale antal ulykker, antallet af tilskadekomster og - ifølge forfatterne - antallet af dødsulykker, det sidste er der dog ikke dækning for i de fremlagte data. Heterogeniteten betyder at der var så stor forskel på resultaterne at det næppe skyldes tilfældigheder. Andre forhold må spille ind, eksempelvis metodologiske problemer eller bias som følge af varierende trafikforhold uden for kontrol.
Forfatterne konkluderer at reviewets resultater viser at trafikdæmpende foranstaltninger er lovende i forebyggelsesøjemed, men tilføjer "however, further rigorous evaluations of this intervention are needed".
Efter min opfattelse overbeviser artiklen ved sin grundighed og klarhed, og der kan ikke være megen tvivl om konklusionernes holdbarhed herhjemme. Tilsyneladende med baggrund i resultaterne har 25 forskellige organisationer i England (repræsenterende "unge og ældre, uskadte og handicappede fra by og fra land") dannet "Safer Streets Coalition" (3) og henvendt sig til trafikminister og parlament (4). Adskillige parlamentsmedlemmer har tilsluttet sig forslag om hurtigt at få hastighedsgrænserne over hele landet gennemgået, at nedsætte hastighedsgrænsen i byer til 30 mph (48 km/t) og gøre mere udstrakt brug af 20 mph-grænser (32 km/t) i boligområder og forretningskvarterer. Der appelleres også om flere fotokontroller, flere ressourcer til trafikpolitiet og strengere håndhævelse af lovgivningen. Endelig anbefales flere ressourcer til gode trafikdæmpende foranstaltninger.
___________________________________________
Professor Werner Vach, Institut for Statistik og Demografi, Syddansk Universitet i Odense, takkes for statistisk vejledning.

Litteratur

1. Elvik R. Area-wide urban traffic calming schemes: a meta-analysis of safety effects. Accid Anal Prev 2001; 33: 327-36.
2. Bunn F, Collier T, Frost C, Ker K, Roberts I, Wentz R. Area-wide traffic calming for preventing traffic related injuries (Cochrane Review). The Cochrane Library. Oxford: Update Software, 2003.
3. Manifesto. Safer Streets Coalition. 2003. www.transport2000.org.uk/campaigns/SSCManifesto.htm/jul 2003
4. Pressemeddelelse. Clamp down on speed, 25 organisations tell government. www.roadpeace.org/pr/SSC.html/jul 2003

Red. 9/11,04