|
Hvordan højere hastighedsgrænser kan få farten ned |
|
I foråret blev hastighedsgrænsen
hævet til 130 km i timen på danske motorveje. De nye bestemmelser blev
indført trods massiv kritik fra mange sider: politikere, embedsmænd og
eksperter. Man frygtede at hastigheden ville stige ikke bare hvor det
blev tilladt, men også på andre veje fordi bilister udvikler
"fartblindhed" og vænner sig til højere fart. Og at
ulykkestallene under alle omstændigheder ville gå op fordi talrige
videnskabelige undersøgelser har vist at der er sammenhæng mellem
hastigheden og såvel trafikulykkernes hyppighed som deres alvor.
Her, knap et par måneder senere, tyder foreløbige undersøgelser imidlertid på at gennemsnitshastigheden på motorvejene nærmest er dalet efter indførelse af den højere hastighedsgrænse. Og i dagspressen har politikere, embedsmænd og eksperter givet udtryk for undren og glæde over dette, som man har haft vanskeligt ved at forklare. Det er såmænd ikke så underligt. Samtidig med indførelse af den nye hastighedsgrænse skærpede man nemlig straffen for overskridelser ganske betydeligt. Og desuden annonceredes det at store politistyrker ville blive omdirigeret til motorvejene. Det vil altså sige at risikoen for opdagelse er steget samtidig med at straffen er blevet større. Er det underligt at folk passer bedre på? Desværre viser erfaringen at den slags positive adfærdsændringer ikke holder ret længe. Når det bliver hverdag, og når politiet fra nytår igen trækkes væk fra motorvejene, vil både hastigheden og ulykkestallet stige. At farten betyder så meget for ulykkers hyppighed og alvor, er ikke almindeligt accepteret. Det hænger muligvis sammen med at man ved analyse af trafikulykker har vanskeligt ved at fastslå de involverede køretøjers hastighed. Derfor er det også vanskeligt at dømme fartsyndere. Foreningen Liv og Trafik går ind for indførelse af "sorte bokse" i alle motorkøretøjer, altså små anordninger der løbende registrerer køretøjers hastighed og dermed giver mulighed for til enhver tid nøjagtigt at fastslå den. Det ville lette den almindelige færdselskontrol og utvivlsomt have en forebyggende effekt, uden at koste ret meget. I Sverige og Norge nedsættes fartgrænserne, selv om antallet af dræbte i forhold til indbyggertallene i forvejen er langt mindre end i Danmark. Hvis vi vil have ulykkestallet bragt væsentligt ned, er der ingen vej uden om lavere fartgrænser. Og det der virkelig rykker i trafikken er - desværre - kontrol og straf. Bringes som "synspunkt" i Søndagsavisen Svend Lings |
|
Red. 23/6,04 |
| Liv og trafik forsiden |