Udskriv siden

Høringssvar fra foreningen Liv og Trafik til Justitsministeriet

Justitsministeriet Procesretskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K

Sagsnr. 2002-7131-0003

14. august 2002

Udtalelse om lovforslaget "Motorvejshastighed samt skærpet håndhævelse af hastighedsgrænserne og andre initiativer til forbedring af færdselssikkerheden"

Foreningen Liv og Trafik opfatter forslagene om nye regler vedrørende skærpelse af straffe, fjernelse af "sorte pletter", øget kontrol, målretning af den automatiske hastighedskontrol, øget brug af fartvisere etc. som rationelle og formålstjenlige.

Derimod er vi stærkt imod de foreslåede øgninger af hastighedsgrænserne såvel som regeringens erklærede overordnede målsætning om at forhøje hastighedsgrænsen på hovedparten af motorvejsnettet til 130 km i timen. Grundene er følgende:

WHO anslår at trafikulykker i 2020 vil have bevæget sig fra en niendeplads op til en tredjeplads på verdensranglisten over årsager til invaliditet, i u-landene endda til en andenplads. Den million dødsfald og de 10 millioner permanente invaliditeter der skyldes trafikulykker, opfattes i det store og hele som en underordnet omkostning ved vort bilbaserede transportsystem. Forebyggelse er imidlertid mulig.

Ifølge de officielle statistikker er 33.000 mennesker dræbt i den danske trafik siden 1960. Det svarer til indbyggertallet i en stor provinsby. Otte?ti gange så mange er blevet invalider. Hvert år dræbes stadig 500 på vejene, og mange tusinde kommer til skade. Indberetninger til Sundhedsstyrelsen fra landets skadestuer tyder på at tallene i virkeligheden er langt større. Der er altså tale om et kæmpemæssigt sundhedsproblem i vore umiddelbare omgivelser.

Mens antallet af ulykker på de danske veje generelt er faldet med en tredjedel de seneste 12 år, er ulykkestallet på motorveje steget med 85% og antallet af dræbte med 50%. Havarikommissionen for Vejtrafikulykker vil derfor nu iværksætte en større analyse.

Trafikulykker skyldes transportteknologien og kan dermed principielt helt undgås. Det er ikke bare hændelige uheld. Da man i Danmark tidligere skulle "køre efter forholdene", dræbtes 11-1200 i trafikken om året. Efter at generelle hastighedsgrænser blev indført i 1973, dalede antallet af dræbte på ét eneste år til 7-800. Det næststørste fald på 119 indtraf i 1979 hvor hastighedsgrænserne var blevet sænket yderligere til 100 km/t på motorveje og 80 på landeveje. Siden er tallet fortsat dalet selv om trafikmængden er steget, men det er som om vi ikke kan komme under 500 dræbte om året på de nuværende betingelser.

Talrige videnskabelige undersøgelser har dokumenteret at hastigheden er afgørende ikke bare for ulykkernes hyppighed, men også for deres sværhedsgrad. Den fysiske forklaring er at kraftudvekslingen i kollisionsøjeblikket stiger eksponentielt med hastigheden (jvf. formlen K = ½v x h2 hvor K er kraften, v er bilens vægt, og h er hastigheden). Som det ses, indgår hastigheden i anden potens, hvilket er det springende punkt. Det betyder nemlig at hvis bilens hastighed fordobles, vil kraften ikke bare fordobles, men firedobles, og hvis hastigheden tredobles, vil kraften nidobles!

I Danmark dræbes mindst 10 per 100.000 indbyggere om året, i England 6, i Norge og Sverige 7. Forskellen er der også selv om man tager hensyn til antal kørte vognkilometre. I disse lande er hastighedsgrænserne lavere end i Danmark. Målt i forhold til trafikmængden har Italien tre gange og Østrig to gange så mange ulykker på motorvej som Danmark. Begge steder er hastighedsgrænsen 130 km/t.

Ifølge regeringens eget ekspertnotat vil en hastighedsøgning på 6% øge antallet af kvæstede med 20% og antallet af dræbte med 28%. Ved en hastighedsøgning på 9% er tallene 30 resp. 40% etc. Dansk Amtsvejingeniørforening har beregnet at hvis hastigheden på motorveje fra det nuværende gennemsnit på 119 km/t blot stiger til 125 km/t, vil antallet af dræbte forøges med 20-25% og antallet af kvæstede med 10-15%.

Hertil kommer at øget hastighed på nogle veje iflg. WHO's Transport, Environment and Health (European Series, No. 89) smitter af på det øvrige vejnet så gennemsnitshastigheden og dermed ulykkeshyppigheden øges overalt.

Ingen betvivler længere at en hastighedsøgning i Danmark vil øge ulykkestallet. Det er et skridt i den forkerte retning og er bl.a. i modstrid med EU's bestræbelser på at nedbringe antallet af trafikskadede med 50% inden år 2010. Vi gør også opmærksom på at øverste hastighedsgrænse i USA, "The Land of Freedom", bilelskernes og bilopfindernes land, er 65-70 mph (105-113 km/t) i næsten alle stater.

Trafikulykker er en økonomisk belastning for samfundet og koster i gennemsnit ca. otte millioner kroner per dræbt og ca. 0,8 millioner kroner per alvorligt tilskadekommen. Her er der altså virkelig penge at spare! De konkrete omkostninger ved det foreliggende forslag er iflg. Vejdirektoratet 82 mio. Liv og Trafik foreslår at regeringen undersøger hvad man kan opnå af trafiksikkerhed for de samme penge, hvor mange liv og tilskadekomster der vil kunne undgås, hvis hastighedsgrænserne ikke sættes op.

Hvis man i Danmark skal gøre sig realistiske forhåbninger om at få antallet af skadede bragt ned, er der kun én vej. Det er nødvendigt at sænke trafikhastigheden, den vigtigste enkeltårsag. Af ovennævnte WHO-publikation fremgår at "a 1-km per hour reduction in average speed results in about a 3% reduction in the number of accidents".

Hvilke saglige argumenter er der for at sætte hastigheden op?

Vi opfordrer regeringen til i stedet at gøre en indsats for reduktion af ulykkernes antal og alvor gennem nedsættelse af trafikhastigheden, på linie med vore nabolande og i tråd med internationale organisationers erklærede hensigter. Og vi foreslår at de påregnede omkostninger ved lovforslaget (82 mio. kr) i stedet bruges til forbedret trafiksikkerhed der i sig selv vil spare yderligere liv, livskvalitet og ressourcer.

Med venlig hilsen Foreningen Liv og Trafik

Svend Lings

Red. 11/9,02