|
JP og trafiksikkerheden |
|
Af Johannes Bjerre JYLLANDS-POSTENS leder 14/11 kritiserer Karsten Nonbos idé og kalder den uforstandig og formynderisk. Der findes ifølge JP angivelig intet belæg for, at en lille hastighedsstigning har ført til flere trafikdræbte. Der luftes endvidere bekymring for, at 20 pct.-grænsen vil flytte bilisters opmærksom fra vejen og til speedometeret. Jeg mener, at JP på fineste
måde viser ligheden mellem landsholdsfodbold og trafiksikkerhed - vi
har alle en mening om den. For trafiksikkerhed gælder dog også, at det
er en videnskab, så nogle ting er rigtige og andre Karsten Nonbo er formand for Færdselssikkerhedskommissionen, hvor politikere og sagkyndige arbejder på at forebygge trafiktragedier. Kommissionen har lavet en rapport Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed starter med dig. Her beregnes, at 100 menneskeliv kunne spares, hvis gældende hastighedsgrænser blev overholdt. Det er et faktum, at farten dræber. Det er også et faktum, at trafikanters adfærd med overtrædelse af færdselsloven er årsag til de fleste ulykker. Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har i sine tre første rapporter vist, at trafikantens lovstridige adfærd var medvirkende i 102 ud af 103 uheld. Det er endvidere et faktum, at klippekørekortet ændrer trafikanters adfærd i lovlydig retning, og denne ændring forebygger trafikdød. Det forekommer helt logisk at justere klippekørekortet, så bilisters adfærd bliver mere lovlydig, og trafikdrab kan forebygges. Karsten Nonbo lever med forslaget op til sin pligt som formand, da han skal komme med forebyggende initiativer. Når den sagkyndige kommission foreslår at ændre klippekørekortet, så er prisen med flere klip måske værd at betale? Offentliggjort i JP den 19 november 2006 |
|
Red. 26/11,06 |
| Liv og trafik forside |