|
Nulvision for trafikdrab |
|
KONTROL OG STRAF År 2005 blev et glædens år hvad angår antallet af trafikdræbte. Det ser ud til at blive det laveste i mere end 60 år: ca. 335 (det er ikke endeligt opgjort). Tallet er ikke bare glædeligt lavt. Det lover også godt for fremtiden fordi det viser at det nytter. Trafikulykker er ikke bare en uomgængelig omkostning ved samfærdsel, men kan forhindres. Og det som nu har virket, er uden tvivl de skærpede straffebestemmelser, klip i kørekortet osv. På det trafikale område er det nemlig veldokumenteret at kontrol og straf får os til at ændre adfærd i en positiv retning. Men 335 ligkister er stadig for mange. Hertil skal lægges et tyve gange så stort antal tilskadekomne. I Sverige arbejder man mod "Nul-visionen", dvs. ingen dræbte, og antallet af skadede er både i Norge og Sverige lavere end her. Vi skal altså længere ned, og midlerne er som nævnt velkendte: kontrol og straf. Højesteretsdommen i Brønshøj-sagen virker urimeligt mild: to års fængsel for at dræbe to mennesker og fremkalde abort hos et tredje. Men der var trods alt tale om en betydelig skærpelse i forhold til tidligere retspraksis, nærmest en fordobling. Et skridt i den rigtige retning. Og i et demokratisk samfund er det vel rimeligt nok at retspraksis ændres gradvis, ikke i uforudsigelige spring. Men meningsmålinger tyder på at befolkningen ønsker yderligere skærpelse i den slags sager. Folketinget vedtog i 2005 da også en stramning af loven. Vi skal videre. På med bissen. Ved at stramme straffe- og kontrolskruen kan folketing og retsvæsen bringe ulykkestallet meget længere ned, næsten lige så langt ned det skal være. Det drejer sig ikke kun om straffen i alvorlige tilfælde, men om forebyggelse i al almindelighed. Midlerne kendes, det forpligter, og det ville være forbryderisk ikke at bruge dem. Svend Lings |
|
Red. 12/2,06 |
| Liv og trafik forsiden |