Udskriv siden

Beslutningsreferat

Stiftende generalforsamling i foreningen Liv og Trafik Odense den 29. maj 2002

Forslag til dagsorden 1. Velkomst v. Svend Lings 2. Valg af ordstyrer (jurister bedes melde sig) 3. Endelig fastlæggelse af dagsorden 4. Valg af referent 5. Diskussion af visioner og arbejdsformer 6. Beslutning om oprettelse af forening 7. Navngivning af foreningen 8. Valg af midlertidig bestyrelse, herunder midlertidig formand 9. Fastlæggelse af den midlertidige bestyrelses kommissorium 10. Foreningens midlertidige adresse 11. Eventuelt

Referat 1. Svend Lings bød velkommen (se vedlagte tekst fra overheads)

2. Valg af ordstyrer: Jens Bærentsen

3. Dagsordensforslaget blev godkendt

4. Valg af referent: Vibe Andersson

5. Diskussion af visioner og arbejdsformer efter præsentationsrunde (se deltagerliste). Konklusion: Mange synspunkter kom frem. Det vigtigste er at inspirere hinanden til gavn for trafiksikkerheden.

6. Det blev enstemmigt besluttet at oprette foreningen.

7. Det blev enstemmigt vedtaget at kalde foreningen "Liv og Trafik".

8. En midlertidig bestyrelse blev valgt: Formand: Svend Lings Øvrige: Vibe Andersson, Claus Hansen, Lars Høstrup

9. Den midlertidige bestyrelses kommissorium: Den midlertidige bestyrelse skal - udsende referat af den stiftende generalforsamling - midlertidigt varetage de løbende forretninger - udarbejde udkast til vedtægter samt definere formålet med foreningen - komme med forslag til overordnet arbejdsprogram inklusive forslag til arbejdsgrupper - indkalde til 1. ordinære generalforsamling som skal finde sted inden seks måneder og varsles mindst en måned forinden.

10. Midlertidig adresse for foreningen er hos formanden Svend Lings.

11. Eventuelt:

11.1 Den midlertidige bestyrelse skal også komme med et udkast angående foreningens økonomi

11.2 Vedr. protest mod højere hastigheder på motorvejene: Der blev orienteret om at Svend og Vibe har udarbejdet et åbent brev til Regeringen, som har været rundsendt til diverse foreninger til underskrift. Protesten er derefter sendt til Regeringen med kopi til pressen. Der har været en del presseomtale både i denne forbindelse og i forbindelse med nærværende oprettelse af foreningen. Torsdag d. 30. maj skal Svend Lings og Vibe Andersson medvirke i en diskussion med Helge Adam Møller i Go´ Morgen Danmark.

Vibe Stenholt Andersson

Stiftende generalforsamling i LIV OG TRAFIK

Tekst fra overheads (Svend Lings)

Foreningen går ind for alt hvad der kan øge trafiksikkerheden

- men naturligvis skal de løsninger, der giver mest sikkerhed for pengene, prioriteres højest - og der bør lægges vægt på videnskabelig dokumentation.

Foreningens medlemmer opfordres til

- at deltage aktivt i den overordnede samfundsdebat mhp. at påvirke politikere og andre beslutningstagere gennem medierne fx ved læserbreve, artikler og mødedeltagelse - at tage fat på konkrete trafikale problemer både nationalt og lokalt ved henvendelse til de pågældende beslutningstagere (politikere, statsinstitutioner, amtsadministrationer og kommunale forvaltninger) - at søge indflydelse gennem medlemskab af udvalg og kommissioner, og at fungere som baggrundsgruppe for medlemmer der opnår den slags poster - at diskutere med hinanden for at øge indsigt og forståelse og for at stimulere og inspirere, så vi bliver bedre rustede til opgaverne - at udbrede kendskabet til trafikale problemer og muligheder for deres løsning og - at argumentere for mere menneskelige trafikforhold i deres omgangskreds.

Naturligvis støtter man også arbejdet ved bare at være mere eller mindre passivt medlem. Jo flere medlemmer, desto større indflydelse. På et eller andet tidspunkt får vi sikkert også brug for et kontingent, der ville være en støtte i sig selv. 

Red. 27/6,03

Liv og trafik forsiden