|
Tænk hvis SARS |
|
Tænk hvis SARS
Tænk hvis SARS epidemien ramte Danmark, så 168 mennesker blev syge hver uge. Tænk hvis 77 af dem fik alvorlige mén i form af handicaps (lammelser, hjerneskader, livslange smerter) og 9 døde af sygdommen. Hvad nu hvis 1/3 af dem som hver uge døde og blev handicappede af SARS, var børn og unge. Hvilke politiske initiativer ville blive sat i værk for at slå SARS ned? Hvordan ville politikerne prioritere? Ville man nøjes med at helbrede de sygdomsramte, eller ville man sætte alt ind på at forebygge og standse sygdommen? Prøv nu at erstatte ordet "SARS" med ordet "trafikulykker". Dette er virkeligheden i Dagens Danmark. Gennem de sidste 9 måneder har jeg personligt været vidende om 5 yngre mennesker i min bekendtskabskreds, som er blevet dræbt ved færdselsulykker: En blev på cykel ramt bagfra af en spritbilist, to var passager i biler med unge, der kørte for stærkt, en krydsede for sidste gang vejen hjem fra skole, og en blev på cykel kørt ned af en højresvingende taxa. De levede i hhv. 40, 22, 20, 7 og 23 år. Disse 5 ulykker tegner et sigende billede af ulykkes-typerne i Dagens Danmark: Dem, det går hårdest ud over, er typisk bløde trafikanter og børn / unge. Spiritus, og især hastighed, er en udslagsgivende faktor i næsten alle alvorlige ulykker. At hastigheden slår ihjel, vælger vi i kollektiv fornægtelse at lukke øjnene for. De borgerlige regeringspartier, Venstre og Konservative, med støttepartiet Dansk Folkeparti påstår tværtimod, at trafiksikkerheden vil øges, når hastigheden på motorvejene sættes op. Heri støttes de af Formanden for Færdselssikkerheds-kommissionen, Karsten Nonbo, som er politimand og fra Venstre samt Formanden for Rådet for større Færdselssikkerhed, Lars Barfoed, der er direktør og fra de Konservative. Man kunne få en mistanke om, at disse mænd er placeret på posterne til lejligheden. Man kan spørge sig selv, hvorfor hastigheden skal op? Vi lever i en verden med stigende krav om effektivitet, mobilitet og øget tempo. Derfor har det så stor betydning, at vi sparer 3 minutter ved at køre 130 km/t mod de nuværende 110 km/t på distancen København - Korsør. Desuden er det af en eller anden grund sværere at lette foden fra speederen end at træde til. Hurtig kørsel smitter let, mens rolig kørsel kræver omtanke, vilje og ikke mindst selvkontrol. Det er i øvrigt lidt af en myte, at der i dag køres så stærkt på motorvejene. I 1998 var gennemsnitshastigheden på de danske motorveje 100 km/t omkring København, og 114 km/t på resten af motorvejene. Det kan derfor undre, at politikernes hovedargument er, at man vil tillade den fart der alligevel køres med. At sætte hastigheden op på motorvejene svarer til at invitere en SARS-ramt gæst til Danmark. Vi inviterer døden, i naiv tro på at sygdommen ikke smitter, og at vi er de udvalgte, der vil gå fri. Alle tal er hentet fra Vejdirektoratet og Rådet for Større Færdselssikkerhed. Venlig hilsen Vibe Stenholt Andersson Bragt på Berlingske Online 8/5,03 |
|
Red. 22/5,03 |