|
Vedtægter for foreningen Liv og Trafik |
|
som vedtaget ved 1. ordinære
generalforsamling den 26. november 2002 §1 Formål Stk. 1 Foreningens formål er at nedbringe antallet af dræbte og kvæstede i trafikken gennem forebyggelse af trafikulykker. Stk. 2 Trafikulykker er et af de største sundhedsproblemer i samfundet, og foreningen skal aktivt arbejde for større trafiksikkerhed både i lokalområdet og på landsplan og danne netværk for trafiksikkerhedsinteresserede. Stk. 3 Foreningen går ind for alt hvad der kan øge trafiksikkerheden, men de løsninger der giver mest sikkerhed for pengene, skal prioriteres højest, og der lægges vægt på videnskabelig dokumentation. §2 Medlemskab Stk. 1 Såvel enkeltpersoner som institutioner, organisationer, foreninger og virksomheder, der går ind for foreningens formål som beskrevet i §1, kan blive medlem. Stk. 2 Medlemmer kan udelukkes hvis de arbejder imod foreningens formål eller udviser en adfærd der skader foreningens omdømme. Bestyrelsen kan midlertidigt suspendere medlemskab, men beslutning om udelukkelse træffes af førstkommende generalforsamling. §3 Organisation Stk. 1 Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Stk. 2 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i maj måned. Stk. 3 Ekstraordinær generalforsamling indkaldes 1) når bestyrelsen finder det hensigtsmæssigt eller 2) når 10% af medlemmerne begærer det. Stk. 4 Indkaldelse til generalforsamling skal finde sted skriftligt med mindst en måneds varsel. Ved "skriftligt" forstås også e-mail og fax. Stk. 5a) Generalforsamlingens dagsorden udarbejdes af bestyrelsen og udsendes til medlemmerne senest to uger før afholdelsen. b) Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal som minimum indeholde punkterne 1) valg af dirigent 2) bestyrelsens beretning 3) regnskab og budget, herunder fastsættelse af kontingent 4) Behandling af indkomne forslag 5) Valg af bestyrelse, formand, suppleant og intern revisor. Valget gælder et år ad gangen. Genvalg kan finde sted 6) Eventuelt. c) Under punkterne 2) og 3) finder godkendelse eller forkastelse sted, og regnskabet skal på forhånd være gennemgået af den interne revisor. Under 4) kan kun behandles forslag som er sendt til bestyrelsen senest tre uger før afholdelsen, medmindre bestyrelsen eller generalforsamlingen under særlige omstændigheder godtager en kortere frist. Stk. 6 Ved generalforsamlingen har alle medlemmer, herunder organisationer og foreninger, én stemme under forudsætning af at kontingent er indbetalt senest en måned forinden. Beslutninger træffes ved almindeligt flertal. Stk. 7 Bestyrelsen består af formanden, op til fire medlemmer og en suppleant, medmindre generalforsamlingen bestemmer noget andet. Bestyrelsen træffer beslutninger ved almindeligt flertal og konstituerer selv en kasserer. Suppleanten har ikke stemmeret. I tilfælde af stemmelighed tillægges formanden to stemmer. Et bestyrelsesmedlem kan ikke være revisor. Stk. 8 Foreningens adresse er formandens adresse medmindre bestyrelsen beslutter noget andet. §4 Arbejdsform Stk. 1 Foreningen virker ved a) at deltage aktivt i den overordnede samfundsdebat mhp. at påvirke politikere og andre beslutningstagere gennem medierne fx ved læserbreve, artikler og mødedeltagelse b) at tage fat på konkrete trafikale problemer både nationalt og lokalt ved henvendelse til de pågældende beslutningstagere som politikere, statsinstitutioner, amtsadministrationer og kommunale forvaltninger c) at søge indflydelse gennem medlemskab af udvalg og kommissioner og at fungere som baggrundsgruppe for medlemmer der opnår den slags poster d) at udbrede kendskabet til trafikale problemer og muligheder for deres løsning. Stk. 2 Der kan frit nedsættes arbejdsgrupper. Stk. 3 Medlemmer kan frit underskrive sig som "medlem af Liv og Trafik", men kun bestyrelsen kan udtale sig på foreningens vegne. Stk. 4 Foreningen driver en hjemmeside med adressen www.livogtrafikdk. §5 Vedtægtsændringer Foreningens vedtægter kan ændres af generalforsamlingen, hvis ændringsforslaget er udsendt sammen med indkaldelsen, når 3/4 af de fremmødte stemmer derfor. §6 Opløsning Opløsning af foreningen kan besluttes af generalforsamlingen ved énstemmighed eller af to på hinanden følgende generalforsamlinger når mindst 3/4 af de fremmødte stemmer derfor. Beslutningsforslaget skal være udsendt sammen med mødeindkaldelsen. Et eventuelt økonomisk overskud skal gå til forebyggelse af trafikulykker og fordeles efter afstemning |
|
Red. 2/9,03 |
| Liv og trafik forsiden |