Udskriv siden

Vision 100

Ti forslag fra www.livogtrafik.dk til forbedring af færdselssikkerheden, så højest 100 mennesker dør i trafikken pr. år i Danmark.

Indledning

Foreningen Liv og Trafik arbejder for at gennemføre videnskabeligt dokumenterede tiltag, som kan forbedre færdselssikkerheden på de danske veje. Foreningen har lavet Vision 100, hvor medlemmer ved en afstemning har valgt de 10 forslag, som vi mener forebygger trafikdød bedst muligt.

Foreningen blev stiftet i 2001, da der gennem 1990'erne havde været omkring 500 trafikdræbte hvert år i Danmark, og hver eneste af disse tragedier medfører et uerstatteligt tab for pårørende [ ]. Formålet med foreningen var at skabe debat om trafikdrab og støtte gennemførsel af dokumenterede forbedringer i færdselssikkerheden. Konkret skulle årlige antal trafikdræbte mennesker i Danmark under 350. Med 331 trafikdræbte i Danmark i 2005 er dette mål nået. Da vi i Foreningen Liv og Trafik mener, at færdselssikkerheden kan blive endnu bedre, har vi sat os et nyt mål:
-Vision 100, med højest 100 trafikdræbte pr år i Danmark.

Trafikdrab var i 1999 den hyppigste dødsårsag for danskere mellem 15-24 år [1] og i år 2005 var der i forhold til indbyggertallet 26% flere trafikdrab i Danmark end i Sverige[ ]. I Sverige var det således muligt at dække et samfunds transportbehov med færre trafikdrab, og en væsentlig årsag til trafikdrab skal ses i trafikanters adfærd. En gennemgang af omkring 2000 uheld viste at 2/3 af uheldere skyldtes føreren, mens den sidste 1/3 skyldtes en kombination af føreren, vejforhold og mekaniske defekter [ ].

Trafikdrab er altid en tragedie, men det er også en økonomisk belastning for samfundet. WHO anslår at industrialiserede lande bruger omkring 2 % af BNP på trafikskader [ ], og for Danmark svarer det til omkring 20 milliarder kroner. Samfundet kan således ved en målrettet indsats mod trafikdrab både mindske de menneskelige tab og den økonomisk byrde.

En vision bliver til virkelighed, når der sættes et mål, når der er midler, når der er mulighed, og når der er vilje til at gennemfører visionen. Hvis ikke alle disse ting er til stede, bliver en vision til en illusion. I forening Liv og Trafik har vi viljen til at sætte os et mål, og der er ikke brug for nye midler til trafiksikkerhed, da forslagene handler om at ændre adfærd og anvende bevillingerne bedst muligt. Formålet med vision 100 er derfor at skabe debat for at finde muligheder og vilje til forebygge trafikdød i Danmark.

Metode

Der tages udgangspunkt i WHO-rapport "World report on road traffic injury prevention" [4], og effekten af de foreslåede tiltag søges belyst gennem artikler fra videnskabelige databaser samt rapporter fra statslige råd og nævn. Der er søgt på Cochrane library og Medline og den videnskabelige styrke af studierne gradueres således:

Meget god (Ia, Ib)
God (IIa, IIb)
Lav (III, IV)

De 10 forslag er udvalgt efter afstemning blandt foreningens medlemmer, hvor der lægges vægt på den effekt de har på færdselssikkerheden, samt den videnskabelige tyngde og gennemførlighed.

1 Håndhævelse af færdselsloven

Ifølge beregninger fra Rådet for større færdselssikkerhed er omkring 100 trafikdrab årligt resultat af overskridelse af hastighedsgrænserne [10](lav - III). En begrænsning af hastighedsforseelser er dermed nødvendig for betydelig forbedring af færdselssikkerheden. Et studie fra Canada har vist at bøder for hastighedsforseelser efterfølgende mindsker risikoen for trafikdrab [ ](lav - III) og brug af automatisk trafikkontrol (ATK), der er skjult, er mere effektivt end synlig ATK[ ] (meget god - Ib).
Håndhævelse af promillegrænser sker mest effektivt, hvor politiet tester tilfældige bilisters udåndingsluft med alkoholmeter, og disse resultater accepteres som bevis i retten. En undersøgelse viste, at denne form for håndhævelse reducere antallet af kvæstede i spiritusuheld op til 75% [ ](meget god - Ia).

Fængselsstraf for spirituskørsel har ikke vist sig effektiv til afskrækkelse af spirituskørsel, hvorimod hurtig og forudbestemt straf har stor effekt[4](lav - III). Et case-kontrol-studie fra USA viste færre uheld efter truslen om beslaglæggelse af køretøj i 30 dage efter kørsel uden kørekort[ ](lav - III).

Følgegruppen til Færdselssikkerhedskommissionen foreslår en fartafgift for overtrædelser af hastighedsgrænser på linie med parkeringsafgifter i stedet for bøder [ ]. Dermed vil opgaven kunne udliciteres, og der kunne gennemføres mere trafikkontrol. Samtidig vil Færdselspolitiet kunne koncentrere sig om indsats mod spiritusbilisme, håndholdt mobiltelefoni under kørsel og manglende selebrug.

Liv og trafik foreslår at fartbøder bliver til fartafgifter, så opgaven kan udliciteres, og færdselspolitiet kan koncentrere sig om andre opgaver.
Liv og trafik foreslår at test med alkometer af bilisters udåndingsluft accepteres af retten.
Liv og trafik opfordrer til analyse af mulighed for benyttelse af færdselslovens § 133 a, hvor grove og gentagende forseelser kan medfører konfiskation af køretøj.

2 Fart

Ved et trafikuheld er hastigheden afgørende for den skade, der påføres de involverede og ved voldsomme uheld er skaderne dramatiske- farten dræber[4](meget god - Ia)!
I Danmark er vejnettet under stadig udbygning, og dette sker særligt for både at tilgodese transportbehov og sikre trafikanter. Trafikuheld sker hyppigst, hvor der er konfliktsituationer med kryds, og hvor biler møder cyklister og fodgængere. Således er der mange uheld på byveje med mange konfliktsituationer og få uheld på ensrettede motorveje. Selvom der er mange uheld i byerne, er der en lav andel af dødelige uheld, og dette må tilskrives en lav hastigheden. Landeveje har i forhold til antallet af kørte kilometer lige så mange uheld med alvorligt kvæstede som veje i byer, mens antallet af trafikdrab er dobbelt så stort. Således er uheldene på landeveje i Danmark de farligste, da uheld med kvæstede dobbelt så ofte resulterer i trafikdrab[ ](lav - III).

Foreningen Liv og Trafik opfordre derfor til en særlig indsats for færdselssikkerheden på landeveje og herunder undersøgelse af en optimal hastighedsgrænse, hvor både trafiksikkerhed og transport tilgodeses. Der kan blandt andet opsættes flere hastighedsskilte på steder, hvor det er vigtigt at afpasse hastigheden, og den generelle hastighed på 80 km/t er uhensigtsmæssig.

3 Alkohol

Alkohol svækker reaktionsevne, hukommelse, syn og førerevnerne og denne påvirkning begynder ved en alkoholpromille på 0,2 [ ](lav - IV).
Et studie fra USA har beregnet risikoen ved spirituskørsel. For en alkoholpromille mellem 0,8-1,0 var risikoen for trafikdrab 11 gange forøget, og risikoen var endnu større ved højere promille og for unge bilister [ ](lav - III).
Omkring 1% af bilisterne i Politiets alkoholkontroller i Danmark er påvirket af alkohol [ ] og 25-30% af trafikdrabene i Danmark er spiritusuheld, hvor en af de involverede parter har alkoholpromille på mindst 0,5. Mens trafikdrab i spiritusuheld er et betydeligt problem i Danmark, er blot 10% af trafikdrabene i Sverige spiritusrelateret, og i Sverige udføres hvert år omkring 1 million test for alkohol i bilisters udåndingsluft [ ]. En indsats med stikprøvemåling af bilisters alkohol i udåndingsluften medførte færre trafikdrab i spiritusuheld i Australien og USA. En oversigtsartikel var baseret på 14 studier, der alle fandt en reduktion i trafikdødeligheden. Reduktionen i antallet af trafikdrab i spiritusuheld svingede mellem 17 % -75 % [ ](meget god - Ia).

Foreningen liv og Trafik opfordre til, at man i Danmark øger antallet test for alkohol i bilisters udåndingsluft.

4 Sele

Brug af sikkerhedssele reducerer antallet af trafikdrab med 40-60%[4](lav - III), og sele er dermed en meget væsentlig sikkerhedsforanstaltning. Kombinationen af sele og airbag øger sikkerheden endnu mere, og det vurderes at reducere forsædepassagerers risiko for trafikdrab på med 68%[4](lav - III).
Den sikreste form for fastspænding er imidlertid bagudvendte autostole til børn, hvor risikoen for alvorlige skader reduceres med 90%.
I Sverige er 35% af nye biler udstyret med elektronisk registrering af selen, så der udsendes advarsel indtil selen spændes. Denne advarsel om manglende selebrug øger brugen af sele op til 97%, og det beregnes at den medfører 20% færre dødsfald blandt bilister. Kombinationen af kampagne for selebrug, øget håndhævelse og større bøder fik brugen af sele op på 98% blandt bilister i Sydkorea[4](lav - III).

Liv og trafik forslår derfor som følgegruppen til færdselssikkerhedskommissionen:
-skærpet håndhævelse af selekontrol

5 Højresvingsulykker med lastbiler

Hvert år trafikdræbes mellem 7 og 10 cyklister/knallertkørere i uheld med et højresvingende tungt køretøj. Knapt 40 cyklister og 10 knallertkørere kommer hvert år alvorligt til skade. Analyserne af de 25 uheld viser, at samtlige uheld kunne være undgået, hvis chaufføren havde orienteret sig ordentligt efter cyklister [ ]. Desuden kan frygten for store lastbiler få forældre til at fraråde deres børn at cykle, og ældre medborgere kan ligeledes skræmmes fra at cykle.

Liv og Trafik foreslår som Havarikommissionen for Vejtrafikulykker at:
- Der bør derfor arbejdes med særlige zoner for lastbiler i byerne og skærpede krav til lastbilernes konstruktion ved kørsel i byer. Der bør fx laves omlæsningssteder til mindre lastvogne ved motorvejene.
- Kampagner rettet mod lastbilchaufførerne og cyklister, der skal fokusere på ansvar og opmærksomhed
- Vigepligten for svingende lastbiler skal skærpes med krav om orienteringsstop under svingning
- Der skal være skærpede krav om udsyn fra lastbilernes førerkabine
- Kravet om spejl- eller kameradækning af lastbilens frontzone skal gælde alle lastbiler
- Fokuseret politikontrol

6 Vejdesign

En hastighed, der af trafikanten opfattes som fornuftig og som er strukturelt betinget har den største chance for at blive overholdt. Vejnettet kan udformes med en opdeling af veje for gennemkørende trafik og stilleveje med 30km/t, hvor der færdes mange børn. Hastigheden på stilleveje sikres bedst med bump, da kørslen bliver ubehagelig, når trafikanter overskrider hastigheden.
Danmarks Færdselssikkerhedskommission påpeger værdien af hastighedsdifferentiering på vejarealer, hvor både bilister, cyklister og fodgængere færdes. Her bør hastigheden derfor reduceres til 30-40 km/t og vejbump er den sikreste, samt en relativ billig foranstaltning[ ].
International forskning viser at forsøg med stilleveje medfører en tendens til færre trafikdrab med en rate ratio på 0.63 (0.14, 2.59 95% CI)[ ](meget god - Ia).

Liv og trafik forslår derfor, at der så vidt muligt anlægges vejbump ved skoleveje, og sikring af kryds til forbedring af cyklisters færdselssikkerhed.

7 Organisering af indsats til forbedring af færdselssikkerheden

I Danmark er der mange råd, institutioner og organisationer, der arbejder med færdselssikkerhed og heriblandt findes: Transport- og energiministeriet, Justitsministeriet, Rådet for Større Færdselssikkerhed, Danmarks Transportforskning, Vejdirektoratet, Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Sundhedsstyrelsen, Færdselsstyrelsen, Statens Bilinspektions, Politiet, Ulykkesanalysegruppen mv.

WHO anbefaler at hvert land har en ansvarlig institution med myndighed at træffe beslutninger om færdselssikkerhed, og midler til at gennemfører beslutninger. Ved at samle indsatsen og midlerne bliver ansvaret for arbejdet også placeret et sted [4].

Liv og Trafik foreslår derfor, at det undersøges, hvordan WHO's anbefalinger kan gennemføres i Danmark.

8 Oplysning

Oplysnings- og informationskampagner medfører ikke i sig selv overbevisende eller varig reduktion i antallet af trafikdrab eller kvæstede [ ](meget god - Ia). Informationen oplyser folk om hvilke transportform, der er sikker, og hvilken adfærd trafikkanter bør have. Håndhævelse af færdselsloven bidrager til at folk ændrer adfærd, da der er risiko for straf. Kombinationen af oplysnings- og informationskampagner kan være særdeles effektive til nedbringelse af trafikdrab, når det følges op med love og håndhævelse [4](meget god - Ia).

Liv og Trafik forslår derfor at styrke oplysnings- og informationskampagner i en koordineret indsats med Politiet.

9 Trinvist kørekort

I Danmark kan man erhverve kørekort, når man er fyldt 18 år. Cykling er teknisk set vanskeligere, men alle der kan holde balancen må køre på cykel. Denne forskel skyldes de langt alvorligere konsekvenser ved at miste herredømmet over en bil. Selvom bilkørsel er forbeholdt voksne, der har bestået en køreprøve, så er der dog flest trafikdrab på unge mennesker[1].
New Zealand har prøvet at reducere antallet af trafikdrab på unge med et trinvist kørekort for unge mellem 15-24 år. Trin 1 bestod af en køreprøve, hvorefter bilisten i 6 måneder måtte køre bil, når en anden voksen var med i bilen. På trin 2 måtte bilisten køre alene i 18 måneder, men ikke mellem kl. 22-05, promillegrænsen var 0,3 og der måtte ikke være passagerer i bilen under 20 år. Trin 3 bestod af en praktisk køreprøve, hvorefter bilisten havde fuld førerret. Evaluering viste 8% færre uheld med alvorligt kvæstede [4](lav - III).
Sverige har også tilladt at unge på 16 år køre bil, når der er en forælder med i bilen, og erfaringerne tyder også på færre trafikdrab [ ](lav - IV).

Liv og Trafik forslår derfor at det undersøges, hvordan der kan indføres et trinvist kørekort, med sænkning af alderen for kørekort 16 år.

10 30 km/t på alle lokalveje i byområderne

Farten dræber også i byerne, og international forskning viser at stilleveje forebygger trafikdød [18].

Liv og Trafik foreslår en forbedring som i Stockholm. Nemlig at man på en gang sætter hastigheden ned på alle lokalveje i byområderne - og derefter beder man lokale beboere rapportere, hvor man mener at hastighedsgrænsen ikke bliver overholdt, og så tager man fat der - man lægger altså ikke bump ud alle steder [ ].

Diskussion
En udlicitering af fartafgifter og en skærpet håndhævelse med ATK vil føre til et øget afgiftsprovenu. Afgifter, færdselslov og håndhævelse bør være rimelig, og af befolkningen ses som retfærdig og nødvendig. Dermed bliver loven respekteret og overholdt af langt de fleste trafikanter. Liv og Trafik forslår en fartafgift, da formålet er en ændring af adfærd blandt trafikanter for at forebygge trafikdrab og den bedste adfærdsregulator er økonomi. Det vil samtidigt sætte risikoen ved bilisme i relief.

Spiritusbilisme er den betydeligste trussel mod færdselssikkerheden, og en skærpet indsats mod spiritusbilisme kan mindske antallet af trafikdrab. Når alkoholpromillen måles med blodprøve, er der tale om en meget præcis undersøgelse, mens målinger med alkoholmeter har større usikkerhed. Den danske praksis med dom på grundlag af blodprøvemåling giver derfor meget god retssikkerhed. Trafiksikkerheden tilgodeses bedst ved et stort antal tests for spirituskørsel, og det er omstændeligt for politiet at få blodprøver undersøgt for alkohol, da det kræver en læge til at udtage blodprøven. Liv og trafik forslår at bilisters udåndingsluft med alkometer accepteres af retten, og at den målte værdi rundes tilstrækkeligt ned. På den måde kan politiet fortage mange kontroller og reducere befolkningens spiritusbilisme. Retssikkerheden tilgodeses, da en nedrunding af den målte promille sikre mod dom over uskyldige. Nogle tilfælde af promillekørsel vil ikke kunne retsforfølges med en sådan praksis, men derimod vil flere spritbilister vil blive pågrebet.

Konklusion

Der er videnskabelig dokumentation for at færdselssikkerheden i Danmark kan forbedres yderligere. Foreningen Liv og Trafik håber, at en gennemførsel af Vision 100 kan nedbringe antallet af trafikdræbte i Danmark til højest 100 pr. år.

1 www.statistikbanken.dk (25. September 2006)
2 www.scb.se (28. September 2006)
3 Steensberg J. Accidental road traffic deaths- prospects for local prevention. Accid Anal Prev. 1994 ;26:1-9.
4 World report on road traffic injury prevention: summary World Health Organization 2004. WHO Library Cataloguing-in-Publication Data. 11-18
www.who.int/world-health-day/2004/infomaterials/world_report/en/summary_en_rev.pdf (26. august 2004)
5 Redelmeier DA, Tibshirani RJ, Evans L. Traffic-law enforcement and risk of death from motor-vehicle crashes: case-crossover study. Lancet. 2003;361:2177-82.
6 Keall MD, Povey LJ, Frith WJ. Further results from a trial comparing a hidden speed camera programme with visible camera operation. Accid Anal Prev. 2002; 34:773-7.
7 Peek-Asa C. The effect of random alcohol screening in reducing motor vehicle crash injuries. Am J Prev Med. 1999; 16:57-67.
8 Deyoung DJ. An evaluation of the specific deterrent effects of vehicle impoundment on suspended, revoked, and unlicensed drivers in California. Accid Anal Prev. 1999 Jan-Mar;31(1-2):45-53.
9 NTRs Årsmøde 2003. Rapport om trafiksikkerhedssituationen i de Nordiske lande. Status på det NordiskeTrafiksikkerhedsarbejde.
www.sikkertrafik.dk/db/files/rapport_ntr_20031.pdf (25. september 2006)
10 Færdselssikkerhedskommissionen. Hver ulykke er én for meget - trafiksikkerhed starter med dig. København : Trafikministeriet 2000: 17-30.
11 Bernhoft IM, Behrensdorff I, Alkohol og bilkørsel- effekt af ændret promillegrænse. København. Danmarks TransportForskning. 2000: 39-45.
12 Zador PL, Krawchuk SA, Voas RB. Alcohol-related relative risk of driver fatalities and driver involvement in fatal crashes in relation to driver age and gender: an update using 1996 data. J Stud Alcohol. 2000;61:387-95.
13 Resultat fra spritkontroller i 2003 og 2004. Rigspolitiets Færdselsafdeling. Privat korrespondance.
14 Koornstra M, Lynam D, Nilsson G, Noordzij P et al. SUNflower: A comparative study of the development of road safety in Sweden, the United Kingdom, and the Netherlands. Leidschendam: SWOV, 2002: 41-54.
15 Peek-Asa C. The effect of random alcohol screening in reducing motor vehicle crash injuries. Am J Prev Med. 1999; 16:57-67.
16 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister
www.hvu.dk/pdf/HVUrapp04.pdf
17 Færdselssikkerhedskommisionen. Hver ulykkke er en for meget- trafiksikkerhed starter med dig. Trafikministeriet 2000. 31-38
www.sikkertrafik.dk/db/files/hver_ulykke_er_en_for_meget_3.pdf
18 Bunn F, Collier T, Frost C, Ker K, Roberts I, Wentz R. Area-wide traffic calming for preventing traffic related injuries (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 3, 2004. Chichester, UK: John Wiley & Sons, Ltd.
19 Duperrex O, Roberts I, Bunn F. Safety education of pedestrians for injury prevention (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 3, 2004. Chichester, UK: John Wiley & Sons, Ltd.
20 www.vti.se/EPiBrowser/Publikationer/R509.pdf (25. september 2006)
21 www.stockholm.se/30

Red. 21/12,06

Liv og trafik forsiden